Hun er efter Ledulla ( Lauries Crusedor/ Wittinger) og Jovian ( Apache/Tango) . Vi fik et rigtig godt hingsteføl sidste år og ville så gerne have et hoppeføl i år. Vi fik hvad vi ønskede et storrammet, højtstillet, smukt hoppeføl af fremragende type. Hun fik den hals som vi efterspurgte og som Ledulla med sin store fuldblodsandel kan mangle, nemlig velrejst, velformet og velansat. Rummelig elastisk trav, super galop og hele tiden op ad bakke. Hertil en rigtig ”her kommer jeg” attitude. Hun er en beholder, der kan føre Ledullas hæderkronede stamme videre.